Merchandise

Vi synes, der er en god mulighed for at sælge merchandise på jeres website. Selvfølgelig kan Greybird blot give en notesbog eller en t-shirt til eleverne på uddannelsen, men vi tror mange elever vil ønske at tilkøbe merchandise for at vise, at de går på en cool og eksklusiv udannelse, specielt hvis det er flot designet og produceret i en ordentlig kvalitet. At blive pilot er en livsstil og et kald (Up where you belong), så man vil nok gerne showcase sit tilhørsforhold til Greybird og branchen.

Vi har produceret en del tøjdesign og merchandise, så vi kan designe og producere sammen med jer, eller gøre det for jer.

Brochure

Jeres salgsbrochure bør have et re-design, der passer til jeres nye udtryk. Dette er blot et eksempel på en stil, der er stram, contemporary og nordisk.

Man opnår et mere stilsikkert og moderne udtryk ved at give designet luft og kontrast. Noget skal være stort og noget småt. Dette er et layout, vi har lavet for vores kunde Coach Solution, der også ønsker at blive opfattet nordiske og moderne. Lidt samme stil som Greybird.

Logo animation

Det meste kommunikation og marketing foregår på online medier, hvor animation og moving graphics virker bedst. LinkedIn oplyser selv, at: “95% of all engagement comes from video and moving assets.” Defor er det en god ide at udvikle branded video into/outro, logo animation (graphical interface), moving colors og evt. brand sound (sonic identity).

Desuden er logo animation med til at folde logoet ud og understrege en pointe eller logoets symbolik.

Ikon design

En branded ikonpakke kan være en god idé specielt for digitale virksomheder. Der er meget identitet i ikoner, faktisk er design af ikoner og piktogrammer en helt selvstændig design disciplin.

Greybird er tilstede på mange platforme. Digitale interfaces (website, app), undervisningsmaterialer, fysiske lokaliteter osv. Stærke piktogrammer vil binde det hele sammen.

Vi behøver ikke designe alle ikoner fra bunder, vi kan købe ind på en Google pakke og tilrette designet til Greybird, samt tegne de ikoner der mangler.

VIA University udviklede for 10-12 år siden en piktogram stil, der blev en stor del af deres brand udtryk. Vi nævnte VIA som inspiration til jeres design, da vi præsenterede for jer. Det er en uddannelse, der ligesom jer har brug for at kommunikere ensartet og med sammenhængskraft på mange platforme.

i 2015 lavede vi en kampagne for Erhvervsakademiet Lillebælt, hvor vi lavede en række mikro dokumentarfilm om tidligere elever. Filmene viste, hvor langt de var nået i deres job og karriere fem år efter, de startede på EAL. Kampagne spurgte nye elever, hvor er du om fem år, hvis du starter på EAL nu?

Kampagnen var en stor succes for EAL og 95% af de nye elever årgang 2015 havde set alle 7 film. Man søger efter information og inspiration, når man skal tage en uddannelsesbeslutning.

Med udgangspunkt i Greybird uddannelsen og personprofilen på jeres ansøgere, tror vi at en lignende kampagne vil være en fremragende investering.

EAL Kampagne

Kunde
Erhvervsakademiet Lillebælt

År
Vinter / forår 2015

Skiltning

Folie, skilte mv. Ligesom Greybird altid står til venstre for bomærket, bør andet tekst også gøre det. Den orange farve kan indarbejdes på mange elegante måder. Vi kan levere rentegnede designfiler til jeres leverandører af folie og skilte, eller vi kan levere færdig folie eller skiltning fra vores leverandører.

Smartbird

Identitet og evt. interface til Smartbird. Vi tænker samme bomærke og fontdesign, men måske en variation i farver og interface.